FØDDER & BIKEFIT

http://www.bike4fit.dk & http://www.bike4fit-blog.com

Indledning

I det daglige arbejde som bikefitter & fysioterapeut, med speciale i idrætsskader, er problemstillinger i fødderne, et gennemgående tema. I en længere årrække arbejdede jeg stort set kun med underekstremiteterne, herunder en årrække på en fodterapeut klinik. Da de fleste af patienterne samtidig var løbere, behandlede jeg rigtig mange fødder. Denne erfaring og min erfaring i at støbe Custom indlæg (rigtig mange :-)), helt fra bunden, er i dag en vigtig base i mit arbejde med bikefit.

Fødderne har generelt stor betydning for alt hvad vi gør, pga. den store indflydelse på biomekanikken. Det klart største problem, med fødder ved cykling, relaterer sig til sovende fødder/tæer. Det vil derfor være det primære fokus i dette indlæg. En række andre problemer, med relation til fødderne, vil dog også blive behandlet.

I løb er fødderne biomekanik (meget groft sagt), afledt af kroppens øvrige bevægelser. På cyklen er dette i mindre grad tilfældet. På en cykel er der tre primære kontaktpunkter (pedaler, sadel, styr). Af disse er klamper det områder, hvor man er mest fastlåst. Derfor vil fødderne/klampernes placering/montering have stor indflydelse på resten af bevægemønstret.

For en god ordensskyld, skal de understreges, jeg ikke har nogen relation (økonomisk eller lignende) til de forskellige produkter/mærker, jeg nævner.

Indhold

1.Anatomi/fysiologi med relation til fødderne

2. Grundlæggende bikefit, herunder sadelvalg

3. Q vinkel

4. Klamper & Pedaltyper

5. Skovalg

6. Indlæg

7. Kørestil

8. Typer af problemer

• Nedsunken forfod
• Mortons Neurom
• Inderside/yderside smerter
• Væske/varme & hævede fødder

9. Priser & Åbningstider

1. ANATOMI/FYSIOLOGI MED RELATION TIL FODEN

1.1 Fodens knogler & nerver

1.1.1 Fodens knogler

Foden består af 26 knogler, 33 led (med tilhørende ledbånd) og 20muskler, som sammen med sener mv. holder foden sammen. Foden deles op i 3 segmenter fodrodsknogle (Tarsus), mellemfod (Metatarsus) og tæerne.

Der findes rigtig mange gode beskrivelser af de anatomiske forhold i fødderne, hvortil der henvises, men som det fremgår er foden en kompliceret del af kroppen, med ca. 25 % af alle kroppens knogler.

1.1.2 Fodens nerver

Nerver er kroppens “elektriske” system, der giver signaler til de øvrige anatomiske dele. Grundet de små forhold i foden og udformning af alle typer af fodtøj, skal der ikke meget til før en nerve bliver hæmmet pga. tryk eller lignende.

Ovenstående billede viser fodens kredsløb (blod) til venstre & nerver (højre).

1.1.3 Fodens blodforsyning

Kroppens kredsløb sørger for at blodet (med ilt & næringsstoffer) pumpes fra venstre side af hjertet ud til musklerne. Det brugte blod (med kuldioxid & affaldsstoffer) kommer, via venerne, tilbage til hjertets højre side. Venernes funktion med at bortskaffe affaldsstoffer etc. (tilbage til højre hjertehalvdel) er bla. det forskellige kompressionsprodukter søger at fremme (strømper, støvler etc.).

Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at læggene medvirker i at bringe blodet ned til fødderne. Meget forsimplet sker der en form for pumpebevægelse, som aktiveres når vi bøjer og strækker foden. Sadelhøjden kan bla. påvirke denne funktion.

1.2 Hvad sker der fysiologisk når foden sover?

Den sovende fornemmelse skyldes, meget forsimplet, at der er noget som hæmmer nerve eller blodforsyningen. Nerverne bliver irriteret pga. afklemning og blodforsyning bliver hæmmet. De fleste mennesker oplever jævnligt sovende hænder eller lignende, hvis de sidder/ligger i den samme uhensigtsmæssige position for længe.

I det daglige giver det ikke problemer, man flytter sig og det ophører. På cyklen kan det give problemer, da et forkert tryk oftest ikke kan afhjælpes under en tur, da det er grundlæggende problemer, som skal afhjælpes.

Det er sjældent, men i løbet af de sidste små 10 år, har jeg haft enkelte ryttere forbi, som pga. forkert position, har fået alvorlige lokale problemer med nerversystemet pga. tryk. Dette har stort set altid relateret sig til overekstremiteten (hænder/fingre se http://www.bike4fit-blog.com/2020/02/09/fingre-skuldre-nakke-problemer-smerter/ & sadeltryk (skridt/mellemkød se http://www.bike4fit-blog.com/2018/12/20/bikefit-sadler/). Dermed ikke være sagt at fødder ikke kan give meget store problemer.

1.3 Fodens biomekanik

1.3.1 Svang

I cykelverdenen er fødderne typisk blevet opdelt i tre forskellige typer, baseret på udseendet af svangen. Platfod, alm. fod & høj svang (se nedenstående billede).

Dette kommer til udtryk ved indlæg eks. Specialized & Northwave, som i henholdsvis farver & kryds, opdeler såler i tre. En lang række andre indlæg bruger samme metodik, ofte kombineret med en eller anden form for måleenhed, som måler hvilket indlæg der er det rigtige for den enkelte.

Som udgangspunkt vil det for mange være dækkende med 3 forskellige indlæg til svangen, men der er også en ikke ubetydelig stor del, hvor dette ikke er dækkende.

Først og fremmest er tre typer fødder/svang meget begrænset og antallet er næsten uendeligt. Derudover er meget sjældent fødderne er ens, slet ikke med svang, derfor kan custom indlæg være en nødvendighed.

I mange tilfælde vil mindre kiler, fremfor hele såler være den bedste løsning. Dette kan være hælkiler, svangstøtte & wedges (se senere afsnit).

1.3.2 Hælens betydning

Som antydet ovenfor er det ikke kun svangen, som styrer fodens biomekanik. Hælen betyder som også meget. I bedre indlæg og Custom indlæg, vil der også være fokus på styring af hælen. Som gode indlæg, der har dette med, er Solstar & Formthotics gode eksempler.

Et anden anatomisk detalje, er (over)eversion i anklen, som illustreret i nedenstående billede. Groft sagt kan man sige Calcaneus (hæl) står skævt på Tibia (skinneben). Dette kan have stor indflydelse på trådet og noget der kan give problemer for rytteren.

1.4 Gamle Skader

Er der en historik hos rytteren med skader/operationer i UE (underekstremiteten), kan dette i nogle tilfælde, være årsagen til sovende fødder. Skader/operationer i eks. knæet såsom ACL (korsbånd) & skader i anklen (traumer/operationer), kan påvirke kredsløbet og derfor hurtigere give sovende fødder.

Ofte vil rytteren ikke mærke til problematikken i det daglige, men under belastning (watt og/eller tid), vil det venøse tilbageløb være minimalt hæmmet og væsken derved påvirke nerver/kredsløb.

Har man ovenstående problematik, kan det være en fordel at bruge kompressionstrømper og lave venepumpe øvelser jævnligt. Min erfaring er at kompressionsstrømperne, ikke giver det store udbytte under aktivitet, mere før/efter. Det er vigtigt at være kritisk i forhold til valg af kompressionsstrømper. I denne situation vil jeg klart anbefale strømper fra firmaer som Bauerfeind, Plussock eller lignende producenter af medicinske kompressionsstrømper mv.

Udover ovenstående, kan gamle skader eks. påvirke muskler, ligamenter etc. og herved styrke/bevægelighed, hvilket kan have stor betydning for problemer i fødderne. Da det er meget specifikke problemstillinger, vil de ikke behandles yderligere her.

2. GRUNDLÆGGENDE BIKEFIT & SADELVALG

2.1 Grundlæggende bikefit

Inden der kigges på specifikke problemer såsom skovalg etc. skal det grundlæggende bikefit være på plads. I vores tidligere indlæg (nedenstående link), er de grundlæggende principper vedr. balance mv. beskrevet:

http://www.bike4fit-blog.com/2020/02/09/fingre-skuldre-nakke-problemer-smerter/

I forhold til fødder, er det især vægtfordelingen imellem højre og venstre, der kan give problemer. Nogle ryttere har mere vægt mod den ene side. Årsagerne kan være mange og både relatere sig til anatomiske/muskelmæssige ubalancer, trådet mv. I relation til fødderne kan det give problemer, da man ikke holder fødderne”lige” i trådet (pga. den skæve balance). Smerter i føddernes sider, kan stamme herfra.

Herudover giver den skæve balance, mod en side, mulighed for at nerve eller blodforsyning ikke er optimal med deraf sovende fødder.

Begge skal afhjælpes via det generelle bikefit, herunder identifikation og muskulære ubalancer/svaghed via specifikke øvelser.

2.1.1 Sadel højde & setback

Sadelhøjden kan have stor indflydelse på fødderne. Sidder man meget højt, vil man strække fødder og derved deaktivere, den tidligere nævnte pumpemekanisme i læggen. Modsat kan det også give problemer med meget lav sadelhøjde, da læggen ikker “strækkes”. Begge dele kan også ske via kørestil, da meget strakt fod og modsat kan have samme konsekvens.

Setback for meget meget eller for lidt, vil igen kunne give problemer.

I forhold til ovenstående, vil et godt grundlæggende bikefit udelukke at det er problemet. Igen er det imidlertid vigtigt at huske på, at sadelhøje ikke er objektiv. Afhængigt af smidighed, styrke, erfaring mv. vil to anatomisk lige høje personer, sidder forskelligt.

2.2 Sadelvalg

Overordnet vil der altid være en mulighed for at en uhensigtsmæssig sadel, kan hæmme nerve/blodforsyning. Det er noget vi ser, men forholdsvis sjældent. Sadlens indflydelse på fødderne, kommer primært pga. mangel pga. af manglende komfort, som gør rytteren ikke bruger sadlen og allokerer vægten til hænder/fødder.

Herudover påvirker sadlen den såkaldte Q – vinkel og har derved indflydelse (gennemgås i afsnit 3 nedenstående)

Sadelvalg er end en del af det grundlæggende bikefit, men en meget vigtig del. Valg af sadel og de grundlæggende principper er beskrevet dybdegående i nedenstående indlæg:

http://www.bike4fit-blog.com/2018/12/20/bikefit-sadler/

De specielle forhold for kvinder, i relation til sadler og sadler i triathlon generelt, er uddybet i nedenstående to indlæg:

http://www.bike4fit-blog.com/2020/12/05/triathlon-tt-sadler-bikefit/

http://www.bike4fit-blog.com/2019/02/19/kvinder-sadler-bikefit/

3. Q VINKEL

3.1 Hvad er q vinkel

Q – vinklen beskriver forenklet, forholdet mellem hofte/knæ/ankel (se billede nedenstående). Mænd har gennemsnitlig en vinkel på ca. 13 grader og kvinder 18 grader (kvinder er karikeret sagt “kalveknæet” og mænd “hjulbenede”).

3.2 Q – vinkel & bikefit

Q – vinklen vil, i et vist omfang, være afledt af det generelle bikefit (se afsnit 3.). Med dette in mente, er q – vinklen, hvad enten det er pga. rytterens anatomi, eller skabt af opsætning af cyklen (sadelvalg, sadelhøjde mv.), være et område, som kræver fokus ifbm. med problemer med fødderne.

I relation til bikefit er udfordringen at mindre q-vinkel, typisk giver det bedste tråd (hofte/knæ/fod kører lige over hinanden “alignment). Kvinder med større q – vinkel, vil eks. have en øget tendens til at ramme imod rammen/pedalarmen (træder med indersiden af foden, da q – vinklen er for smal hos rytteren, ifht. bredden imellem ved krankboks/sæt).

Nogle ryttere (primært mænd), vil ikke have udfordringer med selve vinklen, men deres naturlige standbredde, medfører det er for smalt ved kranksættet, med det resultat at deres q – vinkel bliver udfordret (deres knæ vil være længere ude, end centrum af pedalerne). I sjældne tilfælde, kan det modsatte også være tilfældet, med spinkle yngre ryttere (primært kvinder/piger). Her vil q – vinklen blive problematisk, da knæene vil gå for langt ind imod

Ligeledes vil meget små & store fødder, have en indvirkning på q – vinklen, da klampens placering alt andet lige, påvirker denne.

4. Pedaler & klamper

4.1 Valg af pedaltype

Der findes en række pedaltyper. De mest brugte på landevej er Look Keo & Shimanos SPD SL pedaler, som på mange områder kan minde om hinanden. Time pedalen er baseret på samme princip og var tidligere meget brugte, men ses sjældent I dag. I forhold til Look & Shimano, har Time den begrænsning at de ikke er så fleksible i forhold til placering Højre/venstre.

Speedplay var ligeledes tidligere, en meget brugt pedal på landevejen, men ses ikke så ofte som tidligere, nok primært pga. importør forhold i DK.

Til MTB er Shimano SPD og i mindre grad Chrankbrothers & Look de mest brugte.

Valg af pedaltype kan i helt særlige tilfælde, give problemer med foden. Det skyldes dog ofte en kombination med skovalg og andre faktorer

4.2 Klampe & placering

Klampeplacering er et helt indlæg i sig selv. Problemer i fødderne, specielt smerter, kommer ofte pga. klampeplacering eller mangel på korrigerende wedges mv. (hvis dette er nødvendigt).

Når klamper skal monteres, er målet (som grov hovedregel) at få trykket til at være i området, som nedenstående billede til venstre illustrerer. Som vi kommer ind på nedenstående, så er der et hav af undtagelser til dette :-).

Når klampen skal placeres og man søger at få trykket placeret (som beskrevet ovenfor), er målet (igen som udgangspunkt) at placeringen er “midten” de to udstående knogler på inderside (1 metatars) og ydersiden (5 metatars), illustreret til højre ovenstående.

Klampens vinkling på skoen afhænger af anatomi i underekstremiteten, herunder Q-vinklen. Er knæskallen over skinneben og tå nr. 2 vil den normalt skulle være lige på, som billedet illustrerer.

Dette er en hovedregel og der findes rigtig mange undtagelser til ovenstående. Er fødderne store eller små, kan det være nødvendigt at korrigere. Ligeledes er der i de senere år, været en en tendens hos mange ryttere, hvor klampen er placeret længst muligt tilbage (for øget kraftoverførsel). Kombinerer man med de mange afvigelser foden kan have, såsom høj svang, platfod, knyster etc. kan klampeplacering være en kompliceret proces.

Det er primært klamper placeret for langt fremme, som giver problemer i det daglige, med relation til sovende fødder. For mange vil det ofte være en fordel, i forhold til sovende fødder, at rykke klamperne bagud.

Der findes adaptere, som kan få klamperne endnu længere tilbage, end der er huller i skoen (til Speedplay, Look/Shimano/Time landevej). For de personer med meget svære problemer med sovende fødder, vil dette ofte hjælpe. Det har dog, som tidligere nævnt, konsekvenser for det generelle bikefit. Derfor vil det ikke være det første tiltag.

Klamper har forskellig “float”. Fra 0 til 9 grader for Look/shimano landevej, helt op til +15 grader for Speedplay. MTB klamperne giver, på grund af pedal/klampe opbygning også et stort “float”. Generelt skal man altid være forsigtig med at køre med meget lille float, da man låser fødderne, med de konsekvenser det har for q-vinklen etc..

5. SKOVALG

5.1 Sko generelt

Sko er en af de helt store årsager til problemer med fødderne, især sovende fødder.

De senere år, har der været en rivende udvikling. Sko er blevet langt stivere, ikke kun i forhold til carbon såler, men i høj grad også i forhold til stivhed i materialet. Sammen med de mere og mere avancerede spænder, giver det mulighed for en sko, som sidder meget tæt/fast på foden.

Den stivere sko/stramme sko giver en lang række gode funktionelle fordele. Hælen er godt styret, der er stor støtte i svangen. Alt dette giver et mere “lige” tråd og bedre kraftoverførsel.

Der er desværre også en bagside ved den stivere sko. Er der afvigelser fra normalen, på rytterens fod (hvilket der ofte er :-)), medfører det et større tryk ved det område, som er illustreret med den røde streg i foregående afsnit (afsnit 4.2). Når skoen er så stiv/faconsyet, som mange er i dag, giver det ikke meget plads til afvigelser fra den gennemsnitlige fod.

I det daglige er ofte tilfældet, at foden ganske enkelt er for stor, i forhold til skoen. Som tommerfinger regel kan man sige at, er markant større end sålen, (når den er taget ud af skoen) kan der være et problem. Desværre er det sjældent en løsning, blot at købe et nr. større, da det ofte vil medføre at foden ikke er fast i skoen, med en lang række andre problemer til følge.

Ligeledes er det vigtigt ikke at spænde for hårdt, øverst ved anklen. Blod & nerveforsyning er mest udsat her og dermed nemt at lukke af for.

5.2 Brede/smalle sko

5.2.1 Brede sko

Har man en meget bred fod, kan det være nødvendigt at anskaffe en bredere sko. Specialized meget populære (og super gode/fede) Sworks sko, leveres i en lidt bredere udgave. Det er dog min erfaring, at har man en fod, som er til den brede side, er den for smal.

Shimano laver en “Wide” version, af flere af deres modeller, som kan løse problemet for en del.

Har man en meget bred fod, kan sko fra Lake & Bond være løsningen. Begge mærker har sko, i meget brede versioner og nok de bredeste, der findes på markedet.

En sidste løsning, kan være at få en skomager/skoortopæd til at udvide skoen, på de krititiske punkter. Da cykelsko er lavet af kunstmaterialer, kan det være et problem. I situationer, hvor foden ikke er meget bred, har jeg dog gode erfaringer med dette.

5.2.2 Smalle sko

For brede sko, er et langt sjældnere problem end for smalle sko, men ses engang imellem i det daglige arbejde. Ovennævnte Sworks er et godt eksempel på en meget faconsyet sko, som kan være nyttig her. Ligeledes har sko fra Sidi, traditionelt været smallere.

Har man en meget smal fod, vil det ligeledes ofte være hensigtsmæssigt med et indlæg, med hælstyring/svangstøtte (se nedenfor), da der ofte er behov for dette.

6. Indlæg

Indlæg eller såler, er et meget “hypet” område, i relation til bikefit. Ofte med meget god grund.

6.1 Svangstøtte

De fleste indlæg, både “almindelige” og indlæg specifikt målrettet cykling, har svangstøtte som primært fokus. Svangstøtte modvirker pronation (foden “vælter” ind mod rammen). Rigtig mange vil både forhold til komfort & effektivitet, have stor glæde af dette. Ved at understøtte foden, laves et bredere område, hvor trykket på pedalen fordeles.

Hvadenten man har meget svang, eller er platfodet, vil det typisk være en fordel, med svangstøtte. Det skal dog bemærkes at nogle ryttere, passer standardsåler meget dårligt, og svangstøtten, vil typisk genere på foden. Her er det nødvendigt med custom lavede indlæg.

Både almindelige indlæg og cykelspecifikke indlæg har svangstøtte. Cykelspecifikke som Specialized, Northwave etc. har typisk tre versioner af svangstøtte, i deres udvalg.

6.2 Hælstyring

Nogle indlæg vil udover svangstøtte også have hælstyring. Derved rettes hælen op, før svangstøtten. Dette er typisk lidt bedre indlæg, specifikt lavet til cykling. Personligt synes jeg Solstar & Formfothotics er noge af de bedste (Formfothotics er dog et lidt stort indlæg, som kan fylde for meget i skoen). Når man laver custom indlæg, er hælstyring en naturlig del af indlægget.

Billedet illustrerer forskellige indlæg. Formfothotics, Solstar mv. Yderst er råmaterialet til en custom Supersole, som fra et fladt materiale støbes til rytterens fod.

6.3. Andet

Specialized har igennem årene arbejdet med forfodspronation i deres sko. Dette kan tilføjes ved indlæg fra Formfothotics og er en allerede indarbejdet del af Solstar. Specielt når der er meget hælstyring, vil det være en fordel med dette.

På ovenstående billede er en lang række forskellige kiler præsenteret. Svangstøtte, hælkile, skråkile, forfodspelotte, forfodskile mv. Alle bruges til “tilrette” foden, så trykket er så fordelt som muligt på pedalen. I forbindelse med custom indlæg, vil man ofte bruge sådanne kiler, for at forstærke en given funktion.

7. Kørestil

Kørestil kan være årsag til sovende fødder. Ofte er den forkerte kørestil, primært udsprunget af problemer, i det generelle bikefit. Er sadlen langt fremme og spidsen nedad eller for høj, er det vanskeligt ikke at køre på”tæerne”. Løsningen skal i første omgang findes i den generelle opsætning.

Der er dog ryttere, som har en uhensigtsmæssig tendens med at køre på “tæerne”. Ved at køre på tæerne, vil områder der presses på, være det forkerte og trykket være på et meget mindre område.

Den modsatte problematik, at hælen er for meget ned (fra midt til bund i tråd), er mere sjælden, men forekommer. Herved hæmmes (blod/nerver) over anklen. Dette ses primært ved for lav sadelhøjde og overdrevet fokus på “rundt tråd”.

8. Særlige problemstillinger

8.1 Nedsunken forfod

Nedsunken forfod er en ofte forekommende problemstilling, hos mange mennesker (grundled på de tre midterste tæer er sunket ned og giver tryk). Mange vil dog mærke denne problemstilling mindre under cykling. Dermed er det et knap så stort problem ved cykling (sammenlignet medløb).

Behandlingen er korrekt klampe indstilling (herunder wedges mv.), samt forfods pelotte (de små runde blå & sorte i ovenstående billede, under 6.3).

Herudover vil de fleste have gavn af svangstøtte og hælstyring. Mange indlæg kommer med forfodspelotte indbygget, men kan meget enkelt eftermonteres og laves ved custom indlæg.

9.2 Mortons Neurom

Symptomerne på cykel, ved Mortons Neurom, minder en del om nedsunket forfod. Ofte vil der dog være mindre tydelig inflammation/varme i vævet.

Selve lidelsen skyldes en fortykkelse af nerven, imellem 3 og 4 tå.

Ved bikefit er indsatsen meget den samme, som ved nedsunken forfod, med brug af pelotte, kiler, indlæg, frem/tilbage flytning af klamper (for at undgå tryk direkte på nerven). I meget svære tilfælde er det dog ofte nødvendigt med kirurgisk indgreb.

8.3 Smerter yderside/inderside

Smerter på ydersiden/indersiden af foden, skyldes primært forkert klampe justering og sko. Løsningen skal således ofte findes i ovenstående gennemgang af sko & klampejustering.

8.4 Hævede fødder

Som nævnt indledningsvis, kan gamle skader/operationer/traumer medføre, at der er større tendens til at fødderne hæver. Udover at sikre sig at skoene er store nok, kan medicinske kompressionsstrømper & is være en stor hjælp.

9. PRISER BIKEFIT

– Landevej, MTB, Cross, Gravel 1.650 kr. (varighed 2 – 2,5 timer).

– Triathlon & TT 1.750 kr. (varighed 2-3 timer).

– 2 cykler samme dag (samme rytter) 2.350 kr.

– Bikefit af anden cykel senest 24 mdr. efter første bikefit 895 kr.

– Personlig svømme teknisk træning. 425 kr. Pr. Lektion (Odense & Trekantsområdet).

ÅBNINGSTIDER BIKEFIT VEJLE

Mandag: Lukket

Tirsdag: 15.00 – 18.00 & 18.30 – 21.300

Onsdag: Lukket

Torsdag: 14.30-17.30 & 18.00 – 21.00

Fredag: 10.30 – 13.30 & 14.00 – 17.00

Lørdag: 10.00 – 13.00 & 13.30 – 14.30

Søndag: Lukket

ÅBNINGSTIDER BIKEFIT NYBORG

Vi træffes hver 3 uge i Nyborg, torsdag, fredag & lørdag.

Mandag: Lukket

Tirsdag: Lukket

Onsdag: Lukket

Torsdag: 14.30-17.30 & 18.00 – 21.00

Fredag: 10.30 – 13.30 & 14.00 – 17.00

Lørdag: 10.00 – 13.00 & 13.30 – 17.00

Søndag: Lukket

KONTAKT/BOOKING BIKEFIT VIA:

– http://www.bike4fit-blog.com/contact/

– http://www.bike4fit.dk

– Tlf. 2269 9073 (bedst pr. sms)

– http://www.facebook.com/bike4fit

– bike4fit@hansen.dk

– http://www.facebook.com/bike4fit

Læs mere om Bike4Fit

www.bike4fit.dk & www.bike4fit-blog.com

Se mere på vores youtube kanal:

www.youtube.com/channel/UCVqG2Z_VVD3plZ4YMzKpGfg?view_as=subscriber

© Bike4Fit – Det er ikke tilladt at gengive dele eller hele artiklen uden tilladelse fra Bike4fit.