KNÆSMERTER CYKLING & BIKEFIT (DEL 1 af 2)

http://www.bike4fit.dk & http://www.facebook.com/bike4fit

Cykling er overordnet skånsom, da der ikke er fuld vægtbæring. Specielt sammenlignet med løb, boldspil mv. er det skånsomt og derfor en aktivitet, mange med knæsmerter/problemer kan dyrke. Rytteren er dog fikseret via pedaler, sadel & styr. Dette kan udfordre nogle rytteres knæ og i nogle tilfælde, desværre medføre skader.

I dette og næste blog indlæg, vil jeg behandle knæ problemer i cykling, baseret på praktiske erfaringer, fra mit daglige virke som fysioterapeut & bikefitter.

Suplerende skal det nævnes, jeg i de sidste ca. 5 år (som fysioterapeut i klinik regi), primært har arbejdet med skader i under ekstremiteterne. De mange patienter har givet en stærk erfaringsbank og viden i forhold til skadeshistorik, patologiske forhold, behandlingsmetoder, træning med skade og samspil med praktiserende læger, trænere mv.

BIKEFIT GENERELT/BALANCE PÅ CYKLEN

Inden vi går igang, med de specifikke årsager til smerternes opståen, er det vigtigt at det generelle bikefit er i orden. Særligt balance fordelingen, på cyklen, skal være i orden, da det ellers vil kunne give en lang række symptomer. Læs mere om de generelle principper for balance fordeling på cyklen på nedenstående link:

https://wordpress.com/block-editor/post/bike4fit-blog.com/1172

Q – VINKEL BIKEFIT 

Q vinklen er en vinkel, der forenklet fortæller om vinklen mellem hofte/knæ/ankel (se billede 1). Vinklen er central i bikefit. I relation til watt produktion ønsker man (teoretisk) en vinkel, hvor hofte/knæ/ankel, er mest muligt over hinanden (i trådet). Derved opnår man (teoretisk) at kraften går direkte ned i pedalen, med mindst mulig flex.

I virkelighedens verden er Q-vinklen (hos mange) ikke optimal, i forhold til at producere, så meget kraft som muligt (udfra det teoretiske mål om at lige er bedst). Forsøger man i en sådan situation at gøre trådet lige (for at opnå bedst mulig watt), er der risiko for skader, da knæleddet kan sættes i en forkert stilling. Hvilken vinkel der er optimal er individuelt og et billede af de tre led (hofte/knæ/ankel mv.) og deres karakteristika & samspil. Ved et bikefit bliver den bestemt udfra de indledende undersøgelser af hele kroppen, anatomiske skævheder, muskelstyrke, bevægelighed mv.

SYMPTOMER KNÆSMERTER CYKLING

Nye ryttere med knæ smerter, starter jeg altid med at høre hvad rytterens egen oplevelse af smerterne er, hvordan de opstod, hvornår smerten er mest markant mv. (det der i sundhedsverdenen kaldes anamnese). Dernæst er der en række fysioterapeutiske test, som hjælper med at identificere problematikkerne og (meget vigtigt) udelukker/afdækker alvorlige skader.

Efter langvarige knæsmerter/skader ser man ofte at musklen “VMO” (markeret med blåt på ovenstående billede 2), bliver mindre. Herudover vil et område, som er inflammeret (kroppens “reparationsproces”), næsten altid være mere varmt end modsatte ben (ofte vil der også være hævelse og let misfarvning, sammenlignet med andet ben).

TYPISKE  KNÆPROBLEMATIKKER I FORBINDELSE MED CYKLING

Problemerne kan have mange årsager, give et bredt symptombillede og løsningerne er mange.  I dette opslag vil fokus være på:

  • Klampernes indstilling/float/position på cyklen/valg af pedaltype
  • Anatomiske skævheder/forskelle i alignment
  • Ældre knæ traumer/operationer

I del 2 vil fokus være:

  • Slidgigt (artrose)
  • For hurtig progression og/eller for stor træningsmængde
  • Særligt komplicerede problematikker

Der er andre problematikker end ovenstående. De er udvalgt, da de dækker en meget stor del, af de knæ patienter/ryttere, der kommer til bikefit/fysioterapi, oplever i forbindelse med cykling.

KLAMPERS INDSTILLING – POSITION (BIKEFIT) PÅ CYKLEN – VALG AF PEDAL TYPE

En del knæproblemer kunne undgås, hvis rytterne før opstart, opsøgte kvalificeret hjælp. Mulighederne for at indstillingen af cyklen medfører knæproblemer er mange, men nedenstående er de typiske:

  • Klampe indstilling
  • Sadel valg, setback sadel, sadelhøjde & vinkel sadel
  • Valg af klamper og/eller pedaler
49496000_781397452193377_5026109435748024320_n

KLAMPE INDSTILLING: Klamper fikserer fødderne og sætter dem i en position, som låser knæet (mere eller mindre). Er den position uhensigtsmæssig, vil det medføre smerter. Hvordan dette undgås er et meget omfattende emne. Under et bikefit vil en (grundig fysioterapeutisk) undersøgelse, identificere anatomiske skævheder, manglende/for stor smidighed, styrke mv. Udfra dette findes den rigtige position.

Der findes forskellige overordnede! vejledninger. Bikefit systemet “Bikefit” har en fornuftig vejledning (pga. rettigheder, kan der ikke linkes).

Herudover findes en rækker wedges mv. som bruges i bikefit. Mange vil hævde, det er en ligeså stor mangel hvis disse ikke er der. Da det primært er et bikefit værktøj, vil jeg ikke komme yderligere ind på det, i dette afsnit.

Unusual low angle view of an athlete riding a bicycle

SADEL VALG, SETBACK SADEL, SADELHØJDE & VINKEL SADEL: Ved at sætte sadlen for højt eller for lavt, kan man risikere knæproblemer. Igen er det udfra undersøgelserne i forbindelse med et bikefit at højden findes. Overordnede vejledninger (Lemond  metoden etc.) er der mange af og ikke noget jeg vil diskutere mere her. Generelt afspejler højden smidighed, muskelstyrke og hvordan længdeforholdene er i kroppen. Forskellige vejledninger angiver knævinkler i intervallet ca. 145-155 grader (er dog langt mere kompliceret end dette, men en vejledning, som er et fornuftigt udgangspunkt).

Setback er hvor langt sadelspidsen, er bag center af krankboksen (90 grader). I forbindelse med licenscykling, skal det være min. 5 cm. Ved triathlon vil man derimod  være tæt på at sidde lige over krankboksen (der er pga. biomekaniske forhold en anden belastning, som ikke vil uddybes her).

Sålænge der tales landevej, mtb mv., er det normalt mest skånsomt (i relation til knæene), at sadlen er et stykke bag krankboksen (+5 cm.). Hvor langt er en individuel vurdering. En tommefingerregel er, at den store knogle øverst/yderst på hoften (Trochanter Major)., er ca. over sadelrøret (følger de 73 grader).

Vinklen på sadlen kan i nogle tilfælde spille ind. En bagudvinklet sadel er ikke en fordel, den skal som min. være 0 grader (NB! Vanskeligt at definere 0 grader ved ergonomiske sadler som eks. SMP). En for nedad vinklet sadel, er også uhensigtsmæssig da det (ud over et hav af andre problemer), kan gøre der kommer mere pres på knæene (Man har en tendens til at ruche længere frem over krankboksen og lægge mere vægt på knæet).

Typen af sadel kan også spille ind. Specielt de (fortil) meget brede sadler såsom trisadlen ISM (som jeg ikke er imponeret over generelt!), samt alt for brede sadler i forhold til rytteren. Rytteren vil risikere at ændre på vinklen, mellem hofte/knæ/ankel og typisk lægge pres på ydersiden af knæene.

VALG AF PEDALER OG/ELLER KLAMPER: Mange med mindre knæproblematikker, har glæde af at køre med Speedplay & Shimano SPD pedaler (MTB generelt), da disse har større float (bevægelighed).

I den anden ende af spektrummet er det de færreste, der kan tåle at køre med klamper uden float (0 grader). Er man uerfaren er det en god ide at starte med klamper med float (typisk 7-9 grader). For nogle giver det dog spændinger/smerte i underben, hvis float er for stort.

ANATOMISKE & MUSKULÆRE SKÆVHEDER 

Alle har skævheder i mere eller mindre omfang. Når vi kommer på cyklen, bliver vi fikseret i tre punkter (styr/sadel/pedaler) og derfor vil skævhederne være mere udsatte.

Physiotherapist giving knee therapy to a woman

I relation til knæ problemer er de typiske skævheder:

  • Pronation i hælen (skinnebenet “drejer” knæet falder ind, under tråd)
  • Forfod/storetå løft (foden falder ind og skinnebenet “drejer” knæet falder ind, under tråd)
  • Der er behov for svangstøtte (skinnebenet “drejer” knæet falder ind, under tråd)
  • Manglende fleksibilitet i fod/ankel (så knæet bliver anbragt i skæv position pga. manglende bevægelighed)
  • Benlængdeforskel*
  • Skævt bækken**
  • Skævheder i overkroppen***

*: En egentlig forskel i længden på knoglerne er ikke det typiske. Det typiske er en såkaldt “funktionel benlængde forskel”. Denne forskel skyldes muskulære svagheder, forskelle i bevægelighed, konsekvenser af gamle skader/operatioenr, skævt bækken mv.

**:Skævt bækken har stort set alle mennesker, i mere eller mindre grad. Er skævheden stor nok, vil bæknet i den ene side, være længere fremme på sadlen. Dermed bliver det ene ben længere end det andet. Et skævt bækken kan korrigeres ved manipulation. Min erfaring er dog at skal resultatet være varigt på cyklen, er det en lang proces, hvor træning er nødvendig (skævt bækken kommer ikke bare af sig selv og skylder bevægelighed og muskulær styrke forskel andre steder). Korrektion i klamper for den funktionelle forskel er normalt nødvendigt (ihvertfald midlertidigt for at afhjælpe symptomer her og nu), samtidig med træning og evt. behandling.

***:Skævheder i overkroppen er der mindre fokus på i bikefit litteraturen. Er der markante skævheder i overkroppen, kan det i nogle tilfælde medføre yderligere belastning af knæene, pga. vægtfordelingen på cyklen (mere ekstreme tilfælde).

Problemerne afhjælpes via korrektion af skævheden, med korrektioner i klamperne, specifik fysioterapeutisk behandling og træning. I komplicerede tilfælde vil det også være nødvendigt med reduktion af træningsmængde, højere kadance/lette gear og fysioterapeutisk behandling/træning.

 ÆLDRE KNÆTRAUMER OG/ELLER OPERATIONER

Er man tidligere knæskadet og/eller opereret i knæet, giver dette (meget naturligt) øget risiko for knæ problemer. Typisk vil en gammel skade medføre en skævhed jf. ovenstående.

Løsningen er umiddelbart den samme som ovenfor. Typisk er det dog mere kompliceret ved gamle skader. Det skadede knæ vil normalt være mere sårbart og ændringer skal implementeres meget langsomt. Herudover vil det normalt også som minimum kræve knæ specifik træning og fysioterapeutisk behandling (samt evt. antiinflammatorisk behandling ved egen læge).

Fortsættes i del 2, se blogindlæg 16. januar 2019

PRISER BIKEFIT

– Landevej, MTB, Cross, Gravel 1.595 kr. (varighed 2 – 2,5 timer).

– Triathlon & TT 1.695 kr. (varighed 2-3 timer).

– 2 cykler samme dag (samme rytter) 2.295 kr.

– Bikefit af anden cykel senest 24 mdr. efter første bikefit 895 kr.

– Personlig svømme teknisk træning. 425 kr. Pr. Lektion (Odense & Trekantsområdet).

ÅBNINGSTIDER BIKEFIT VEJLE

Mandag: Lukket

Tirsdag: 11.00 – 14.00 & 19.00 – 22.00

Onsdag: 11.00 – 14.00 & 15.00 – 18.00

Torsdag: 11.00 – 14.00

Fredag: 10.00 – 13.00 & 14.00 – 18.00

Lørdag: 10.00 – 13.00 & 13.30 – 14.30

Søndag: Lukket

ÅBNINGSTIDER BIKEFIT NYBORG

Vi træffes hver 4 uge i Nyborg. I 2022 er vi i Nyborg 4-8-12-16-20-24-32-36-40-44-48-52

Mandag: Lukket

Tirsdag: Lukket

Onsdag: 11.00 – 14.00 & 15.00 – 18.00

Torsdag: Lukket

Fredag: 10.00 – 13.00 & 14.00 – 17.00

Lørdag: 10.00 – 13.00 & 14.00 – 17.00

Søndag: Lukket

KONTAKT/BOOKING BIKEFIT VIA:

– http://www.bike4fit-blog.com/contact/

– http://www.bike4fit.dk

– Tlf. 2269 9073 (bedst pr. sms)

– http://www.facebook.com/bike4fit

– bike4fit@hansen.dk

– http://www.facebook.com/bike4fit

Læs mere om Bike4Fit

www.bike4fit.dk & www.bike4fit-blog.com

Se mere på vores youtube kanal:

www.youtube.com/channel/UCVqG2Z_VVD3plZ4YMzKpGfg?view_as=subscriber

© Bike4Fit – Det er ikke tilladt at gengive dele eller hele artiklen uden tilladelse fra Bike4fit.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close