Løbeteknik & knæstyring

Indledning

http://www.bike4fit.dk & http://www.facebook.com/bike4fit

Dette blogindlæg består af 2 dele. Indledningsvis en overordnet diskussion af løbestile & løbeteknikker. Dernæst følger uddrag af empirisk undersøgelse på effekten af løbeteknisk træning, i relation til evnen til at kontrollere knævinklen.

Indlægget er et uddrag af mit bachelorspeciale fra fysioterapeutstudiet på UCL 2014.

Der er enkelte mangler (billeder mv.) pga. fortrolighed i relation til deltagerne, i den empiriske undersøgelse.

Afsnit 1. Løbestil & teknik

Der findes mange holdninger til løb og mange “teorier” over komplette løbestile. Kendetegnende for “teorier” over komplette løbestile mv. er, at ingen kan karakteriseres som egentlige teorier, men mere modeller over løbestil. Jeg har valgt de mest fremtrædende, som jeg præsenterer & diskuterer, sammen med mit bud på brug af løbeteknikker.

Netop sondringen mellem enkeltestående løbeteknikker og løbetekniske øvelser versus komplette løbestile er vigtig at have for øje. Ofte bruges de som betegnelse for det samme.

Løbestil generelt

Beskrivelse

Løbestil/teknik har traditionelt kun været et fokuspunkt for konkurrenceløbere. For motionister har fokus primært været på løbesko, anklens bevægelser & hvor på foden løberen lander (hæl, mellemfod & forfod). 

Diskussion:

Fokus på løbesko har ikke reduceret problemerne, med løberelaterede skader. Analyser i relation til løbesko, har typisk fokuseret på fod/ankel. Det er problematisk da eks. en varus/valgus problematik, omkring art. Genus, eller problemer med at ”tabe” bækken, normalt ikke identificeres, ved en sådan analyse. Herudover kan korrektioner, kun omkring fod/ankel, have en række afledte og uheldige biomekaniske bivirkninger, hvor led, muskulatur andre steder i kroppen, belastes uhensigtsmæssigt.

Løbesko, med et drop fra hæl til forfod, som ansporer til hællanding & rul hen over foden, har ikke været løsningen i forhold til løberelaterede skader, eller mangel på alignment generelt. Et fokus på at lande længere fremme på midtfod/forfod, har ligeledes ikke løst problematikkerne & generelt virker en løbestil/teknik, som kun fokuserer på at lande på mellem/forfod, forsimplet. Løb er en række af komplekse bevægelser, hvor ændringer i et led, vil have konsekvenser for andre led. Endelig er det at skifte over til midtfod/forfodsløb, en tidskrævende ændring og indebærer en række risici for skader i akillessene, læg & fod. De færreste kan blandt andet pga. den manglende træning, af de nødvendige strukturer, tåle ret meget løb med landing længere fremme på foden, over en kortere periode (52). Endeligt viser de fleste studier, at jo længere fremme på foden, en løber lander, jo større er risikoen for skader i akillessene, læg & forfod. Modsat øges risikoen for skader i & omkring art. Genus (53).

3.9.3 Poserunning

Beskrivelse

Poserunning har været meget omtalt de senere år. Løbestilen er skabt af Dr. Nikolas Romanov. Det er udviklet igennem årene & er i dag et kommercielt koncept. Der foreligger kun få videnskabelige undersøgelser & flere af disse er omdiskuterede. Poserunning er en forklaringsmodel, som på flere områder strider mod de fysiologiske & fysiske love (54).

Poserunning angiver en komplet guide til, hvordan løb bør foregå & alle afvigelser fra denne er forkert(57). Grundtanken er, at kroppen skal ses som et hjul & at man har en grundposition, pose (ovenstående billede), som man skal vende tilbage til (56; 55-60). Ved at læne sig frem/falde & trække fødderne op under ballerne (ikke skubbe fra, kun bruge oplagret elasticitet i UE). Via tyngdekraften, vinklen løberen læner sig frem & hastigheden af det aktive løft & oplagret elasticitet, skabes fremdrift, hvor kroppens tyngdepunkt forskydes fremad i løberetningen. Hastigheden er så afhængig af vinklen. Skridtlængden er kort, frekvens høj (min. 180 pr. minut) & landing skal ske under kroppens tyngdepunkt (mellem/forfod afledt af andre bevægelser (58 & 59). 

Diskussion:

2 studier har vist, at Poserunning medførte kortere skridtlængde, et vertikalt mere neutralt pelvis, øget fleksion i knæleddet & mindre belastning på knæleddet under landing. Ligeledes viste studiet at Poserunning medvirkede til en mere neutral stilling i ankelledet, under landing (60 & 61). Et opfølgende studie, på et af studierne, viste imidlertid at deltagerne, efter studiets afslutning, i meget stort omfang led af problemer i akillessene & læg (61).

Det kommercielle sigte stiller spørgsmål ved motivet bag Poserunning. Et koncept baseret på certificering, & royalty, skal man forholde sig kritisk til, i forhold til udokumenterede postulater og hensigt generelt. Konceptet har som andre erhvervsdrivende virksomheder, primært et økonomisk motiv (eks.er de efterfølgende akillessene & lægproblemer, selektivt undladt på den officielle webside for Poserunning (www.posetech.com), hvor det primært er positive elementer (11)).

Konceptet med ”en rigtig måde at løbe på”, en teknisk ret kompleks løbestil (11) & et højt minimum på 180 skridt pr. minut, virker endvidere firkantet & vanskeligt, både at lære & i endnu højere grad at formidle. 

Herudover anfører Poserunning, at der ikke sker nogen forspænding i lægmuskulaturen, inden landing & at energien ved ”afsæt”, udelukkende kommer fra løft af fod & opsparet elastisk energi. Dette har medført stor kritik fra både løbere, trænere & den videnskabelige verden. Udover ikke at harmonere med praktisk erfaring, strider den påståede manglende forspænding med Newtons 2 lov & anatomiske grundprincipper. Effekten af ingen forspænding, vil være en egentlig landing, som det ses i eks. gymnastik (36; 339-340). Figuren præsenteret i afsnit 3.3.2 præsenteret under løbecyklus, viser da også aktivitet i lægmuskulaturen i den sidste del af svingfasen.

Poserunning bidrager med nyttige elementer, såsom fokus på øget brug af hasemuskler, øget skridtfrekvens, kortere skridtlænge & landing under kroppens tyngdepunkt, når man vel & mærke ikke tager konceptet i sin fulde form og tilpasser elementerne til den enkelte løber/ patient.

Chi Run

Beskrivelse:

Chi Run har baggrund i ultraløber miljøet & er formuleret af Danny Dreyer. Der er Tai Chi inspiration & energistrømmene, skal strømme frit igennem kroppen. Kroppen skal generelt skal være afslappet under løb & man søger at undgå at store muskler, laver små musklers arbejde (62). I lighed med Poserunning, er der en ”rigtig” model for, hvordan man løber. Danny Dreyer understreger dog, at de fysiske/fysiologiske love er gældende & tilgangen til Tai Chi er pragmatisk (63; 24-27).

Grundlæggende minder Chi meget om Poserunning. Største forskel er, Tai Chi inspirationen, større fokus på at holde bækken vandret, helfodslanding & større fokus på at lande under kroppens tyngdepunkt (ovenstående illustrerer hovedpunkterne) (65).

Diskussion:

Der foreligger kun enkelte studier. Et studie viser mindre skadesfrekvens hos rutinerede Chi løbere, sammenlignet med almindelige løbere (66). Studiet viser nogenlunde samme resultater, som ovenstående studier vedrørende Poserunning (belastning i forbindelse med landing er mindre, men der er ikke undersøgt på belastning af akillessene/lægmuskulatur). 

Fordele & ulemper ved Chi, er overordnet, de samme som ved Poserunning. Fokuspunkter angående vandret bækken & afslappet krop, er hensigtsmæssigt. Spændinger i overarm/skulder, vil forplante sig til resten af kroppen & kræve fokus/energi. Et vandret bækken må, alt andet lige, være hensigtsmæssigt i forhold til alignment.

Newton – Natural Running

Beskrivelse:

Natural Running er skabt af sko producenten Newton, under ledelse af Danny Abshire. Den karakteristiske sko er central. Skoen er opbygget med klamper skoen (nedenstående billede). Jf. Newton faciliteter klamperne, en naturlig barfodsstil med sko på. Konceptet er et kommercielt foretagende, både hvad angår sko, men også løbestilen (67).

Konceptet er ikke en komplet løbestil, men bygger på en række teknikker, som minder meget om de øvrige løbestiles fokuspunkter: Rank holdning (& alignment i frontalplanet generelt), løft af fod op under ballen, skridt frekvens, skridtlængde & et fald fremad, hvor kroppens tyngdepunkt skydes fremad. Det er usikkert om der i lighed med de øvrige, ikke skal presses fra med UE. Generelt kan dog siges, at der er et mere kinematisk fokus end de andre, et kraftigt fokus på alignment (uden at navngive det) & bevægelser i løberetningen (46;111-116). Der er et uddannelsessystem, med speciel uddannelse for sundhedspersonale, men der foreligger umiddelbart ikke nogen studier (69).

Diskussion: 

Tidligere nævnte kommentarer vedrørende Pose & Chi er også gældende her. De manglede videnskabelige studier svækker løbestilen. At der ikke er en rigtig måde at løbe på er positivt. Set med fysioterapeutiske øjne er fokus på alignment & bevægelser i løberetningen brugbart. Herudover virker løbestilen mere simpel & nemmere at formidle & modtage. Den specielle sko & egenskaberne ved denne, foreligger der ikke videnskabelig dokumentation for & dette svækker teknikken. 

3.9.6 Opsummering

Som udgangspunkt er en afslappet krop, med et vandret bækken (bidrager til alignment), som beskrevet i Chi, hensigtsmæssigt. Det gennemgående tema i de tre løbestil omkring løft af fod op under balle, fast core, fokus på landing under kroppens tyngdepunkt & forskydning af kroppens tyngdepunkt ved at læne sig (minimalt) frem, er elementer, som bidrager til at øge løberens kontrol & dermed alignment. Princippet fra Natural Running om, at alle bevægelser skal rettes i løberetningen, er vigtigt, da man derved kan bidrage til at mindske bevægelser, som skaber malalignment & vanskeliggør styring af knæ under løb.

Kortere skridtlængde & flere skidt pr. minut er hensigtsmæssigt, da man på denne måde, vil understøtte en landing under kroppens tyngdepunkt & dermed øget kontrol. 180 skridt pr. minut er efter min mening, urealistisk at bruge, til langt de fleste løbere & bør tilpasses individuelt. Hvor løberen lander på foden, bør være afledt af de øvrige bevægelser. Et fokus på at lande på for/midtfod er jf. ovenstående uhensigtsmæssigt. Fokus på løft af fod/trække fod op under balle, er jeg enig i. Præmissen om den ikke eksisterende forspænding, virker decideret forkert, da man ikke sætter fra/laver forspænding i underben, inden foden rammer jorden. Først og fremmest er det fysiologisk næppe muligt (jf. ovenstående), men løbeøkonomisk & i relation til kontrol af bevægelser, er det ikke hensigtsmæssigt, så aktiv forspænding & afsæt er en del af min version.

De forskellige løbestile, er mindre konkrete i forhold til hovedet position & skuldre/albue/hånd. I løbelitteraturen generelt, er der dog en konsensus om, at det er vigtigt, at løberen holder hovedet over kroppens tyngdepunkt & kigger frem i løberetningen. Ligeledes er afslappede skuldre, albuer i ca. 90 grader (svingende i løberetningen) & let knyttede hænder, alment anerkendte teknikker (70, 71 & 72). 

Ovenstående er mit bud på hensigtsmæssige teknikker, som jeg vil bruge i undervisningen af deltagerne i projektet. Det vil ikke være et komplet koncept, men en række enkelte teknikker, som sammen tager sigte på at forbedre alignment i HKA. Udover selve teknikkerne, vil jeg også fokusere på at formidle begrebet alignment, som det centrale, så alene fokus på at være ”lige” vil bidrage til målet om at forbedre HKA vinklen.

Afsnit 2. Knæstyring og løbeteknik

Resume undersøgelse:

Formål:

  • Hvilke ændringer i HKA vinklen, sker der hos motionsløbere efter 6 ugers pædagogisk & motorisk intervention og egentræning, i løbetekniske øvelser, med fokus på alignment & styring af art. Genus? 

Inklusionskriterier:

  • Erfaren løber (+ 1 år)
  • Løbe min. 2 X uge (sidste år)
  • Kende egen tid på 10 km
  • Skadesfri (ikke skadet det sidste år)

Eksklusionskriterier:

  • Bekendt med relevante løbestile &/eller dyrket/dyrker atletik på konkurrenceniveau 
  • Gennemgået større operationer eller større traumer i UE
  • BMI 15-35
  • Ikke deltaget min. 3 gange i instruktion

Deltagergruppe: 

Alle fakta er oplysninger fra deltagerne. 

Intervention

Interventionen er delt i 2. Fælles instruktion/undervisning med deltagerne i projektet og egentræning (Bilag A for yderligere info).

1 gang pr. uge var der instruktion af ca. 20 minutters varighed op til normal løbetræning (Bilag B for yderligere info).

Den pædagogiske vinkel var instruktion & ”følg mig”. Undervejs var der tid til spørgsmål, ligesom jeg blev den tid, den enkelte havde brug for efterfølgende.

Fælles træning hver uge, var basis for ugens egentræning. Efter træning blev skriftlig vejledning & videosekvens tilsendt. Deltagerne blev opfordret til 2 gange ugentlig træning (Bilag C til G for vejledninger).

HKA vinklen

HKA vinklen optages når foden, med markering (højre), er i midtstand & har mest mulig kontakt med jorden. Dette vurderes ud fra det laterale kamera, da det frontalt er vanskeligt at bedømme, hvornår der er fuld kontakt i standfasen. Da to optagelser er synkroniserede, giver det et præcist billede.HKA vinkel (eget foto)

Via Kinovea, indtegnes vinklen via redskaberne i softwaren. M

Alle optagelser blev lavet over 4 sekunder. Alt efter hastighed var der flere tidspunkter med landing i de enkelte optagelser. Der blev udarbejdet vinkler til alle landinger, i en enkelt optagelse & gennemsnittet af landingerne er den, der blev arbejdet videre med. I de tilfælde hvor en enkelt landing afviger meget, blev de andre optagelser på løberne gennemset.

Resultater

Nedenstående tabel indeholder data for de 10 deltagere.

Deltagere har en gennemsnitlig vinkel på henholdsvis 173,10 & 171,10 grader, svarende til en gennemsnitlig ændring på 2 grader. 

Diskussion

Den objektive konklusion, viser, at det var muligt at ændre på den MA. Der er dog også begrænsninger ved den kvantitative indgangsvinkel. Som oplistet var der det ønskede fremmøde & 3 deltageres frafald, uden specifik årsag, må anses for acceptabel. De statistiske data siger dog intet om deltagerne, eller for den sags skyld instruktøren & forsøgshjælpernes oplevelse af intervention/test. 

Da projektet dokumenterer at MA kan ændres hos raske løbere, stiller det spørgsmålet om det samme gælder skadede løbere. Dette er et interessant dilemma, da det også indeholder etiske aspekter i forhold til eksperimentel behandling af skadede løbere & om det er hensigtsmæssigt, samt etisk forsvarligt. Jeg vurderer dog, at da de valgte teknikker, ikke er en sammenhængende løbestil, men enkeltstående elementer, sat sammen, er det brugbart. Enkelte elementer kan udtages, med det forbehold, at det så ikke er muligt at nå det samme resultat, som i dette projekt. 

Grundet de ressourcemæssige begrænsninger, blev ”følg mig” & ”instruktion” valgt som de pædagogiske principper.  Andre metoder blev ikke undersøgt & det er en metodisk svaghed, da man dermed ikke ved om en anden metode, kunne have givet et andet resultat. De to metoder harmoner dog godt med den kvantitative naturvidenskabelige tilgang, da instruktionen, i forhold til hvad deltagerne skulle modtage, var objektiv, styret & systematisk (se bilag A – G). 

Instruktionen foregik i en stor gruppe & alle deltagere fik samme information. I relation til sammenlignelighed er det en stor fordel, da det for en anden instruktør, nemmere ville kunne eftergøres. Generelt er undervisningen dog en metodisk svaghed, i relation til, at andre vil kunne eftergøre det & få samme resultat. Trods skriftlige instruktioner & supplerende video, vil det være vanskeligt at gentage undervisningen. Men det er et metodisk problem, som formodentlig altid vil være tilstede ved projekter af denne type.

Formål med projektet var at måle om der var ændringer i HKA vinklen, som resultat af motorisk interventionen. Det kan konkluderes, at formålet blev opnået og hypotesen bekræftet, da det lykkedes at måle en ændring & hypotesen blev bekræftet. 

Målinger siger ikke, hvorfor der biomekanisk skete en ændring. Således er det interessant, i en anden sammenhæng, at fokusere på hvor ændringerne sker rent biomekanisk. Metoden vil være brugbar til dette, da det er et spørgsmål om at ændre på, hvad der måles, med de metodiske udfordringer, det vil medføre. 

Ligeledes viser de målte vinkler, hvilke ændringer der sker ved deltagernes 10 km. tempo. Målinger på andre hastigheder kunne være interessant. Dette vil give en række muligheder for statistisk, at sammenholde de forskellige hastigheder & kunne være interessant i en anden sammenhæng.

De målte vinkler dokumenterer, at MA kan bruges som intervention, til at ændre vinkler ved motionsløberes 10 km. hastighed. Da deltagerne var friske til de to test & ikke blev videre belastet, er resultatet kun sigende for, hvad der sker for en frisk løber. Hvad der sker, når en løber begynder at blive træt, kan testen kun give indikationer på. Dette er et metodisk problem, da løbere alt andet lige vil blive udtrættet på en løbetur. I relation til det overliggende formål, at undersøge MA på knæstyring & alignment, er det dog mindre signifikant. Typisk vil de løbere fysioterapeuter møder, være i en skadessituation & dermed ikke i en situation, hvor de løber til udmattelse. I forbindelse med behandling, vil en naturlig del være at regulere på træningsmængden & dermed vil løberen langsomt, blive introduceret til de motoriske ændringer & alt andet lige, vil det øge sandsynligheden for, at de motoriske ændringer også er virksomme ved en træt løber.

Resultaterne fra de to test viser en difference med middelværdi på 2 & median på 2,5. Alle deltagere på nær 1 (uændret) har reduceret gradtallet. En middelværdi på 171 & median på 171,5 viser at resultaterne er normalt fordelt & forholdsvis harmoniske, med beskedne udsving. 

Det kan derfor konkluderes, med forbehold for den manglende størrelse af stikprøven & nævnte metodiske overvejelser, at der ud fra resultatet af testen, er tydelige indikationer på at intervention, med fokus på alignment & knæstyring, kan ændre den MA i relation til HKA vinklen. Ligeledes er hypotesen om at netop dette kan gøres oppe opfyldt.

Formålet med projektet var ikke at undersøge, hvad HKA vinklen bør være, for at være i alignment, blot om der skete ændringer. Der er dog en række indikationer på at en HKA vinkel omkring 170, er tæt på alignment, illustreret ved nedenstående billede.    Alignment (egen tilvirkning)

Ovenstående betragtninger, er behæftet med en store metodiske usikkerheder, da der ikke er markering på patella etc., men en indikation på at området omkring 170 grader, er tæt på alignment. Dette kan således også være en forklaring på at en enkelt deltager ikke havde ændringer (vinkel 169 grader). 

Hvor en deltager lander på foden, er blevet behandlet i teori afsnittet, specielt under løbestil. En optælling af alle optagelser, viser at alle deltagere lander med hælen først. Dette ændrede sig ikke i test to. 

Projektet har vist at HKA vinklen ændres. I projektet var det ikke en del af formålet, men en række ting, indikerede at deltagerne lander på hælen & at dette ændres til forfodslanding (trods andre ændringer) hvilket som nævnt også bekræftes af litteraturstudier. Hvad og & hvordan kinematikken ændres, i relation til ændring af HKA vinklen, er et oplagt emne, til videre undersøgelse.

Perspektivering

I projektet var den naturvidenskabelige tilgang i centrum. I løbet af projektet var der dog en række kvalitative udsagn & observationer, som var meget interessante. Det er allerede nævnt, at alle deltagere, i bege test, havde hællanding. Dette var objektivt muligt at registrere, da målingerne af vinklen, var baseret på midtstand. 

Deltager nummer fire oplyste ved 2 test, at han havde løbet det 3 maratonløb på 12 mdr., 5 dage tidligere. For første gang, havde han ikke haft smerter i skinnebenene under løbet. Han mente ikke han havde ændret andet, da træning, sko etc. var som tidligere. Denne oplysning, med de store metodiske & videnskabelige mangler in mente, stemmer overens med tidligere erfaringer, i relation til fokus på alignment & knæstyring. Teoretisk giver det god mening, da netop smerter i skinneben, ofte skyldes malalignment i underbenet & som tidligere nævnt, vil det være meget interessant at arbejde videre i denne retning.

Ved gennemgangen af optagelserne, var der tilsyneladende en anden gennemgåede tendens. Således ser det ud til at den største påvirkning af HKA vinklen, sker mellem SIAS & Genus målepunkterne. Subjektivt bedømt, virker det primært til, at være alignment i frontal niveauet af bækken, som medfører dette. Det er interessant, da bidraget fra Chi metoden, primært var dette & fokus på fulfodslanding. Alternativt kan man forestille sig, at den pædagogiske tilgang, hvor der startes oppefra & arbejdes nedad, har stor indvirkning, da deltagerne får større tilvænning/øvelse til denne del. 

Interessant er det dog at undersøge, da man traditionelt altid starter nedefra i løbestilsanalyser. Alternativt kan det være at Chi faktisk har fat i noget af det mest centrale & afviser min kritik? Det bør undersøges i anden sammenhæng, da løbeskader er et hyppigt problem & pt. forefindes der ikke nogen behandling, som er andre overlegne. 

Referencer

  1. Ritzau 29. december 2011. Artikel lokaliseret på: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47098781:rekordmange-motionsl%C3%B8bere-i-dk.html d. 13.3.2014.
  2. Fitness-Guide.dk 15. juni 2011. Artikel lokaliseret på: http://www.fitness-guide.dk/flere-danskere-rammes-af-loebeskader/ d. 17.3.2014.
  3. Ritzau 29. december 2011. Artikel lokaliseret på: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47098781:rekordmange-motionsl%C3%B8bere-i-dk.html d. 13.3.2014.
  4. Carstensen, Svend B. Styr dine knæ og undgå knæskader. 2013. Artikel lokaliseret på:

http://vorespuls.dk/artikel/styr-dine-knae-undgaa-knaeskader d. 9.3.2014 

  1. Kjær, Bente. 13.1.2012. Sådan finder du de rigtige løbesko. Lokaliseret på: http://go.tv2.dk/articlekrop/id-47397150:s%C3%A5dan-finder-du-de-rigtige-l%C3%B8besko.html d. 15.5.2014
  2. Køkkegåard, Hanne 14.5.2014. Forsker: Ingen videnskabelig støtte for ny løbestil. Artikel lokaliseret på: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidenskab/2014/05/14225136.htm d. 15.5.2014.
  3. Poseperformance. Lokaliseret på http://poseperformance.dk/hvad-er-pose-running/ d. 18.5.2014
  4. Kjær, Bente. 26.1.2012. Sådan løber du uden om skaderne. Artikel lokaliseret på: http://go.tv2.dk/articlekrop/id-47733082:s%C3%A5dan-l%C3%B8ber-du-udenom-skaderne.html d. 15.5.2014.
  5. Wurgler, Arendtse. 23.10.2010. Lær poserunning den revolutionerende løbestil. Artikel lokaliseret på: http://politiken.dk/motion/ECE928440/laer-pose-running—den-revolutionerende-loebestil/ 15.5.2014.
  6. Billede lokaliseret på: http://www.loberen.dk/om-at-lobe/guides/2012/01/25/afhaenger-risikoen-for-skader-af-din-lobestil?loberen_engine=1 d. 29.5.2014.
  7. Cortebeck, Thomas. Pose Running vs. Sir Isaac Newton. 29.6.2013. Artikel lokaliseret på: http://www.videnform.dk/blog/pose-running-vs-sir-isaac-newton d. 15.5.2014.
  8. F: Petersen, Kim. 7.4.2014. Bliv klogere på Chi og Poserunning. Lokaliseret på: http://loeberne.dk/bliv-klogere-paa-chi-og-poserunning/ d. 15.5.2014
  9. G: Motiondanmark.dk. 5 skarpe til eksperten: Natural Running. Artikel lokaliseret på: http://www.motiondanmark.dk/loeb/5-skarpe-til-eksperten/5-skarpe-til-eksperten-natural-running/ d. 15.5.2014
  10. Fysio.dk. Speciale i idrætsfysioterapi. Lokaliseret på: http://fysio.dk/fafo/Specialistordningen/specialer/Speciale-i-idratsfysioterapi/ 15.5.2014 
  11. Stougaard, Ole. Sådan undgår du løbeskader. 2012. Artikel lokaliseret på: http://www.multitesta.dk/ole/saadan-undgaar-du-lobeskader/ d. 14.3.2014.
  12. Petersen, Kim. 14.2.2014. Artikel lokaliseret på: http://www.rekordjagt.dk/goer-forfodsloeb-dig-til-en-bedre-loeber/ 18.5.2014.
  13. Larsen, Henrik. Specifikke tests til undersøgelse i forbindelse med løb. Artikel lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/RUNNING/analysetests.htm d. 14.3.2014.
  14. Billede. Lokaliseret på: http://what-when-how.com/rheumatology/osteoarthritis-disorders-of-the-joints-and-adjacent-tissues-rheumatology-part-2/ d. 29.5.2014.
  15. Munch, Per. Eksperter: Hård træning er ufarlig. 16.5.2014. Artikel lokaliseret på: http://politiken.dk/motion/ECE2292023/eksperter-haard-motion-er-ufarligt/ d. 17.5.2014
  16. Billeder lokaliseret på: http://peakphysique.dk/ d. 28.5.2014
  17. Referat Hovedbestyrelsesmøde Danske Fysioterapeuter d. 3-5 februar 2014. Lokaliseret på http://fysio.dk/Upload/PolOrg/PDF/Hovedbestyrelsen/Hovedbestyrelsesm%C3%B8de_2014-02-05.pdf d. 17.5.2015.
  18. Larsen, Henrik. Introduktion. Lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/undervisning/introduktion.htm d. 28.5.2011
  19. Larsen, Henrik. Fakta om løbestilen. Artikel lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/RUNNING/fakta10.htm    d. 15.3.2014.
  20. Larsen, Henrik. Februar 2011. Beskrivelse lokaliseret på: ww.ucn.dk/Admin/Public/Download.aspx?file…/KINOVEA  d. 21.5.2014.
  21. Wikipedia. Lokaliseret på: http://da.wikipedia.org/wiki/Koordination d. 21.5.2014.
  22. Springborg, Anni & Nielsen Oluf. Anatomi & fysiologi. 2 udgave 6. oplag 2010.
  23. Larsen, Henrik. Motorisk adfærd. Lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/undervisning/motoradfaerd.htmd. 28.5.2011
  24. Wikipedia. Lokaliseret på: http://da.wikipedia.org/wiki/Pilotprojekt d. 21.5.2014.
  25. Johansen, Finn. Idrætsskader – Undersøgelse og behandling i praksis. Artikel lokaliseret på:  http://www.furesoe-reumatologerne.dk/pdf/idraet-skader.pdf 17.5.2014 
  26. Larsen, Henrik. Introduktion. Lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/undervisning/introduktion.htm d. 1.6.2014.
  27. Shumway-Cook, A. & Woollacott,(2012) 4 udgave. Normal Postural Control: Motor Control: Issues

and Theories.

  1. Lokaliseret på: http://www.rehab.research.va.gov/jour/08/45/8/barros-de-oliveira.html
  2. Larsen, Henrik. Motorisk læring. Lokaliseret på: Lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/undervisning/motorlaering.htm d. 31.5.2014
  3. Larsen, Henrik. Motorisk læring. Lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/undervisning/Motorisk%20laering%20F%2007s.pdf d. 31.5.2014.
  4. Beyer, Nina mfl. Træning. 2010 2 udgave.
  5. Bojsen-Møller, Finn. Bevægeapperatets anatomi. 2001. 12 udgave 2010.
  6. Billede lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/RUNNING/fakta10.htm d. 29.5.2014
  7. Larsen, Henrik. Fakta om løbestil. Lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/RUNNING/fakta10.htm d. 1.6.2014.
  8. Larsen, Henrik. Fakta om løbestil. Lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/RUNNING/fakta10.htm d. 9.6.2014
  9. Ingemann Hansen, Thorsten & Krogsgaard R., Michael. Idrætsskadebogen. 1. udgave 2007.
  10. Linnebjerg, Connie. Undersøgelse ræssonering mm. 2009. Case rapport lokaliseret på: . http://www.muskuloskeletal.dk/Upload/Graphics/MT-gruppen/PDFfiler/case-rapport-eks/Connie-Linnebjerg_2009.pdf d. 10.3.2014.
  11. Billede lokaliseret på http://en.wikipedia.org/wiki/Knee d. 30.5.2014
  12. Billede lokaliseret på: http://no.wikipedia.org/wiki/Flytestabilitet d. 30.5.2014.
  13. Billede lokaliseret på: http://trilab.dk/stabilitetstraening-til-lobere/ d. 2.6.2014.
  14. Stougaard, Ole. Sådan undgår du løbeskader. 2012. Artikel lokaliseret på: http://www.multitesta.dk/ole/saadan-undgaar-du-lobeskader/ d. 14.3.2014.
  15. Abshire, Danny. Natural Running. 2010.
  16. Johansen, Finn. Løbeskader fra A til Z. Elkjærs Forlag.
  17. Linnebjerg, Connie. Undersøgelse ræssonering mm. 2009. Case rapport lokaliseret på: . http://www.muskuloskeletal.dk/Upload/Graphics/MT-gruppen/PDFfiler/case-rapport-eks/Connie-Linnebjerg_2009.pdf d. 10.3.2014.
  18. Sundhed.dk. Lokaliseret på: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/knogler-muskler-og-led/illustrationer/tegning/q-vinklen-udregning-af/ d. 7.6.2014
  19. Billede lokaliseret på: http://forum.fitnessbloggen.no/threads/vondt-kne.14706/ d. 7.6.2014
  20. Billede lokaliseret på: http://www.fysio-logic.dk/artikler/lobetraening/ d. 29.5.2014.
  21. Petersen, Kim. 2012.2. Hvordan kan jeg lære at mig selv at løbe forfodsløb. Lokaliseret på: http://www.rekordjagt.dk/hvordan-kan-jeg-laere-mig-selv-loebe-forfodsloeb-faa-enkle-tips-og-tricks/ d. 29.5.2014.
  22. Petersen, Kim. 2014. Mindsker forfodsløb skadesrisikoen hos langdistanceløbere. Artikel lokaliseret: http://www.rekordjagt.dk/mindsker-forfodsloeb-skadesrisikoen-hos-langdistanceloebere/ d. 29.5.2014.
  23. Lang, Jan. Forskelle og ligheder mellem Chi og Poserunning. Lokaliseret på: http://www.motionslob.dk/artikler/forskelle-og-ligheder-mellem-pose-og-chi-running d. 28.5.2014
  24. Billede lokaliseret på: https://posemethod.com/running/ d. 29.5.2014
  25. Romanov, Nicholas. 2002. Pose Method of Running. 
  26. Stougard, Ole. 3.2013. Det er sådan du løber: Prolog. Lokaliseret på: http://multitesta.dk/det-er-saadan-du-lober-prolog/ d. 28.5.2014
  27. Vorespuls.dk Sådan løber du poserunning. Artikel lokaliseret på: http://vorespuls.dk/artikel/loeb-saadan-loeber-pose-running-0 d. 28.5.2014
  28. Constance, Sol. 2001. Impact Forces at the Knee Joint – A Comparative Study on Running Style. Artikel lokaliseret på: http://www.posetech.com/library/cs-05-2001.html d. 28.5.2014.
  29. Arendse, Regan. 2004. Reduced Eccentric Loading of the Knee with the Pose Running Method. Artikel lokaliseret på: http://www.posetech.com/library/dr-02-04-004.html d. 28.5.2014.
  30. Tucker, Ross. 2007. Running technique part 3. Lokaliseret på: http://www.sportsscientists.com/2007/09/running-technique-part-iii-the-scientific-evidence-for-running-technique/#disqus_thread d. 28.5.2014
  31. Fysio-logic.dk. Artikel lokaliseret på: http://www.fysio-logic.dk/artikler/lobetraening/ d.29.5.2014.
  32. Dreyer, Danny. 2004. Chi Running. 
  33. Billede lokaliseret på: http://www.fysio-logic.dk/artikler/lobetraening/ d.29.5.2014.
  34. Petersen, Kim. 4.2014. Artikel lokaliseret på: http://loeberne.dk/bliv-klogere-paa-chi-og-poserunning/ d. 29.5.2014.
  35. Goss Lee, Donald. 2012. A Comparison of Lower Extremity Joint Work and Initial Loading Rates among Four Different Running Styles. Lokaliseret på: http://www.chirunning.com/2012%20UNC%20Running%20Impact%20Study.pdf 29.5.2014.
  36. Loeberen.dk. 2012. Lokaliseret på: http://www.loberen.dk/om-at-lobe/natural-running/tag/Newton+Running d. 29.5.2014.
  37. Billede lokaliseret på: http://gearist.com/2011/01/18/review-newton-running-distancia/ d. 29.5.2014.
  38. Newton.com. Lokaliseret på: http://www.newtonrunning.com/community/continuing-education 29.5.2014.
  39. Øllegaard, Per. Vejen til den perfekte løbeteknik. Lokaliseret på: http://www.perollgaard.dk/viden-om/loeb/optimal-loebeteknik.aspx d. 29.5.2014.
  40. Sportshøjskoelen.dk. Løbeøkonomi og løbeteknik. Lokaliseret på: http://www.sportshojskolen.dk/page963.aspx d. 29.5.2014
  41. Carstensen, Svend B. 2013. 10 gode råd til en god løbestil. Lokaliseret på: http://vorespuls.dk/artikel/10-trin-loebestil d. 29.5.2014
  42. Lokaliseret på http://fronter.com/ucl//main.phtml d. 7.6.2014.
  43. Lokaliseret på: http://www.lsh.fo/Heimabeitid/Data/Attachments/9009c9e8-b499-4514-ae53-496dfc171aef/02d699dc-e582-433f-80ab-5c57f966316d.pdf d. 4.6.2014.
  44. Lokaliseret på: http://www.sportsscientists.com/ d. 4.6.2014.
  45. Lokaliseret på: http://www.tandfonline.com/ 4.6.2014.
  46. Lokaliseret på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/medicinsk-teknologivurdering-mtv/litteraturvurdering d. 4.6.2014
  47. Beregning udfra Opengcp.dk. Lokaliseret på: http://www.opengcp.dk/Berpop.htm d.8.6.2014
  48. Forsberg, Peter. 2012. Motionsløbere i Danmark. Idrættens analyseinstitut. Lokaliseret på: http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/motionsloeb-i-danmark-portraet-af-de-danske-motionsloebere/b6326ae1-9d2c-4744-b5bf-9ff800a868fd d. 4.6.2014
  49. Danishsportacademi.dk Lokaliseret på:dhttp://www.danishsportsacademy.dk/testcenter/hvilken-test-boer-du-vaelge.html  d. 9.6.2014

Dupont, Doug. 2014. Lokaliseret på: http://breakingmuscle.com/running/midstance-to-midstance-running-program-does-not-affect-performance 9.6.2014

  1. Larsen, Henrik Postural Kontrol. Lokaliseret på: http://www.netfysioterapi.dk/undervisning/posturalkontrol.htm d. 10.6.2014

PRISER BIKEFIT

– Landevej, MTB, Cross, Gravel 1.595 kr. (varighed 2 – 2,5 timer).

– Triathlon & TT 1.695 kr. (varighed 2-3 timer).

– 2 cykler samme dag (samme rytter) 2.295 kr.

– Bikefit af anden cykel senest 24 mdr. efter første bikefit 895 kr.

– Personlig svømme teknisk træning. 395 kr. Pr. Lektion (Odense & Trekantsområdet).

ÅBNINGSTIDER BIKEFIT VEJLE

Mandag: Lukket

Tirsdag: 11.00 – 14.00 & 19.00 – 22.00

Onsdag: 11.00 – 14.00 & 15.00 – 18.00

Torsdag: 11.00 – 14.00

Fredag: 10.00 – 13.00 & 14.00 – 18.00

Lørdag: 10.00 – 13.00 & 13.30 – 14.30

Søndag: Lukket

ÅBNINGSTIDER BIKEFIT NYBORG

Vi træffes hver 4 uge i Nyborg. I resten af 2021 er vi i Nyborg uge 47 & 51. I 2022 er vi i Nyborg 4-8-12-16-20-24-32-36-40-44-48-52.

Mandag: Lukket

Tirsdag: Lukket

Onsdag: 11.00 – 14.00 & 15.00 – 18.00

Torsdag: Lukket

Fredag: 10.00 – 13.00 & 14.00 – 17.00

Lørdag: 10.00 – 13.00 & 14.00 – 17.00

Søndag: Lukket

KONTAKT/BOOKING BIKEFIT VIA:

– http://www.bike4fit-blog.com/contact/

– http://www.bike4fit.dk

– Tlf. 2269 9073 (bedst pr. sms)

– http://www.facebook.com/bike4fit

– bike4fit@hansen.dk

– http://www.facebook.com/bike4fit

Læs mere om Bike4Fit

www.bike4fit.dk & www.bike4fit-blog.com

Se mere på vores youtube kanal:

www.youtube.com/channel/UCVqG2Z_VVD3plZ4YMzKpGfg?view_as=subscriber

© Bike4Fit – Det er ikke tilladt at gengive dele eller hele artiklen uden tilladelse fra Bike4fit.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close